Symposium: Sprogbrug og interaktion på nye medier – Del 2

Symposium del 2

Her kommer så anden og sidste del af indlægget om symposiet om sprogbrug og interaktion på nye medier. Hvis du ikke har læst del 1 endnu, så kan du finde det lige her.

 

Theres Bellander – Uppsala Universitet – Blogs og sociale netværk som central ressource indenfor sundhedsområdet

Mest interessante pointer: Jeg synes virkelig det var interessant at høre, hvordan blogging og deling af sine lidt mere intime oplevelser, om noget der er meget personligt, rent faktisk kan virke som terapi når det er hårdt.

 

Theres er netop i gang med et forsknings projekt der omhandler hvordan forældre søger efter information, når deres børn har fået konstateret, at de har en medfødt hjerte sygdom.

 

Theres har indtil nu identificeret, at de søger informationer hos:

  • Professionelle aktører, i form af hospitaler og organisationer
  • Private aktører – Blogs og Youtube – Typisk personer der har haft det tæt inde på livet.

Det er rigtig interessant, hvordan blogging rent faktisk kan hjælpe personer ud af så svære tidspunkter, og hvordan de vil hjælpe med at informere andre, og samtidig gennemgår selvterapi, ved at skrive om episoden. Det hjælper med at få kontrol over situationen, ved at samle og søge efter statistikker, huske detaler og forklaringer.

 

Theres Bellander har indtil nu identificeret at sociale mediers rolle i en sundhedskontekst er:

  • Offers a way to sort out a chaos, to organizae difficult experiences and form a story
  • The story arouses feelings, people get moved by reading the story, they want to see how it ends.
  • The story gets confirmers
  • It is repated and recontextualized
  • The story forms an unquestionable truth

Jeg synes virkelig dette projekt er interessant. Projektet er endnu meget nyt, og det er derfor ikke endegyldige konklusioner, men jeg synes det viser en meget klar tendens til, at de sociale medier kan mere end bare være underholdning.

Forskellige andre interessante emner

Der var rigtig meget spændende information, viden og jeg ville ønske jeg kunne få det hele med her, men det ville kræve meget plads, og at jeg virkelig skal sætte hjernen i blød.

Jonathan White snakkede om ”Norm Setting in non-native online communities. Det var interessant at høre hvordan sproget, og især engelsk bevæger sig fra nationale og geopolitiske normer til fællesskabets normer. Her ser vi især forkortelser, det kan f.eks. være info i stedet for information. Og vi finder også omskrivninger som f.eks. ”U” i stedet for ”you”, og fonetiske omskrivninger som ”bicoz” i stedet for ”because”.

 

Hvordan benytter virksomhederne chat til kundeservice?

Anette Grønning fra SDU talte om sine undersøgelser omkring hvordan virksomheder og deres medarbejdere agerer på chat med eksterne relationer – Her primært kunder og medlemmer. Det var interessant at høre, hvordan der er stor forskel på, hvordan noget som f.eks. svar tid bliver accepteret, alt efter om det er et simpelt og håndgribeligt produkt, eller om det er et kompliceret og unhåndgribeligt produkt.

 

Ved de håndgribelige produkter (IKEA’s chat system) var tolerancen overfor lav svar tid meget lav. Hvorimod tolerancen for svar tid er højere hos F.eks. KRIFA, der sælger et mere uhåndgribeligt produkt i form af rådgivning inden for fagforeningsområdet.

Derudover er det interessant hvordan smileyen bliver opfattet, og anvendt i denne kontekst. Det er typisk først når kunden benytter smileyen, at servicemedarbejderen indleder sig på brugen af disse.

 

Hvordan ser vi på stavefejl på de sociale medier?

Der var nogle interessante indlæg omkring hvordan dialekt og irettesættelsen af vores sprogbrug foregår på sociale medier – Her igen primært Facebook. Det var yderst interessant at se, hvordan nogle unge er hurtige til at rette på andres sprogbrug, mens andre i f.eks. blog miljøer og på Arto.dk var kommet frem til, at dette ikke rigtigt skete.

 

Jeg uddrager lidt af dette, at det ikke altid er så vigtigt med sociale medier, og det derudover er yderst medie afhængigt – På Snapchat er det væk efter 10 sekunder med direkte beskeder, og i story er det væk efter 24 timer. Mens det på Facebook ofte bliver liggende. Medmindre vi aktivt sletter det.

 

Udfordrer de sociale medier de danske dialekter?

Interessant var det også at se studier ud i brugen af dialekter på Facebook bliver mere og mere udbredt, som f.eks. Sønderjysk. Her er der en tendens til, at man i grupper, og nogle sider er normen at man skriver på Sønderjysk. Dette ses bl.a. hos Astrid Westergaards studier om dialekt i nye medier. – Viste du i øvrigt at der findes en Facebookside for Ringridning i København?

 

Truer de sociale medier vores retstavning og skriftsproget?

Vi skal ikke frygte at skriftsproget er truet af udbredelsen af sociale medier. Unge mennesker kan stadig godt finde ud af at skelne mellem hvornår vi skal bruge ”ku”, ”sku” ”ha” osv. Fremkomsten er blevet lidt større nogle steder, men sådanne studier skal ses over tid, og måske endda også med forskelle på anvendt medie og teknologi. Auto-correct giver mig mulighed for at skrive et ord fuldt ud – Uden at skulle skrive alle bogstaver, så det er oftest lettere at bruge den, og så trykke 2 bogstaver, og så er ordet skrevet for mig.

 

Det er efterhånden blevet et meget langt indlæg, men dagen var trods alt også fra 9-17.30, og med så mange vanvittigt dygtige og kloge mennesker samlet på et sted, så bliver det bare til et langt indlæg. Så her kommer den sidste. Og måske en af dem jeg synes er mest interessant

 

Tina Thode Hougaard (Aarhus Universitet) Kolletive hashtags – sprogudvikling, meningsdannelse og dokumentation

Tina Thodes oplæg omhandlede Hashtags. Hun har endnu ikke forsket så meget i hashtags, men hun har alligevel fundet nogle interessante observationer.

 

Hashtags handler rigtig meget om økonomisering med tegn, når vi kigger på brugen på Twitter.

Et morfem og et ord skrives så forkortet som muligt uden at miste kontekstuel genkendelighed og uden at kunne forveksles med andre ord, deraf fx bestemte hashtags som #dkpol, #dkmedier.

 

Vi bruger typisk følgende forkortningsprincipper når det kommer til hashtags:

  • Akronymforkortelser: #dkmedier, #kv13
  • Afkortning: #trafikpol, #dklit, #dkøko

Trends inden for hashtags

Det interessante at se med hashtags, især på instagram er, hvordan nogle sætter mange ord, og ofte hele sætninger sammen. Der er ikke et entydigt svar på hvorfor, men det kunne tyde på framing af personen selv, og dermed selviscenesættelse. Det kan f.eks. være metakommunikation som #StopDigSelv. Men det kan også samtidig være en måde at få de forbandede anerkende likes.

 

Hvorfor placeres hashtags som de gør?

Det er egentlig en ret interessant tanke. På dansk sætter man typisk indikerende tegn til sidst i vores sætningskonstruktioner. Tina Thode mente, at det muligvis kunne være en forklaring på det. Og jeg kan godt se pointen i, at det ville give mere mening at klassificere sit budskab først, og så komme med det egentlige budskab.

Men jeg tror, at det i høj grad handler om læsbarheden, når vi sætter hashtags til sidst. Om end det ville hjælpe os med at skimte, hvis hashtags stod først, og har vi placeret linket væk fra vores indhold i starten, så er chancen for at folk klikker videre jo også større.

 

Det er vigtigt at understrege, at Tinas forskning ikke er fyldestgørende, og det er heller ikke et felt hun har publiceret noget indenfor endnu. Jeg synes dog det er nogle interessante tendenser der bliver fremhævet i forhold til hashtags som en form for markører og sprogbrugen på generelt plan.

 

Opsummering på dagen

Det var en yderst interessant dag, hvor man virkelig fik fyldt på med viden i forhold til sociale medier, som alt sammen var forskningsbaseret. Der er ikke noget galt i at drage viden fra praksis, for det gør vi selv på arbejdet. Men det er interessant, hvis vi begynder at koble disse 2 discipliner sammen.

 

Jeg ser en lille udfordring i forhold til det her forskningsområde da udviklingen og teknologien ændrer sig yderst hurtigt. Det meste af forskningen var relativt nyt, men ting som udbredelsen af smartphones må om noget have haft en betydning for brugen, og den kontekst vi benytter de sociale medier på. Måske er der allerede forskning på vej på området?

 

Skriv et svar