Symposium: Sprogbrug og interaktion på nye medier – Del 1

I onsdags var jeg til symposium på Syddansk Universitet omkring sprogbrug og interaktion på nye medier, arrangeret af Institut for Sprog og Kommunikation på Syddansk Universitet.

 

Emnerne og forskningen som blev fremlagt var især centreret omkring Facebook, og sprogbrugen her. Men det strakte sig også videre til bl.a. SMS, blogs, Hashtags og kundeservice via chat.

 

Programmet var meget presset, og det var yderst sammenkogte oplæg der kom. Jeg har forsøgt at tage noter undervejs, men jeg har ikke fået det hele med, men her kommer nogle af de ting jeg fik med, og som jeg synes er relevante. Jeg har valgt at dele indlægget over i 2. Primært for læserens skyld. Så her får du del 1. Du finder del 2 her

 

Anne Scott Sørensen,Aarhus Universitet – Normdannelse på Facebook med henblik på smalltalk

Mest interessante pointer: Anne Scott Sørensens hovedpointer var, at vi så småt er ved at finde genrebestemte konventioner ved sociale medier, herunder retningslinjer for sprogbrugen, hvilke typer historier vi kan dele, om det er i orden at være hadefuld etc. Den moralske økonomi er dog endnu ved at udvikle sig på plads.

 

Anne Scott Sørensne har Sammen med Jakob Linaa Jensen (jeg kommer tilbage til hans oplæg senere) udført en del forskning senere. De har bl.a. udgivet denne artikel om emnet.

 

Temaet for Anne Scott Sørensens oplæg var:

”Hvordan aktualiserer sociale medier (FB) spørgsmålet om normdannelse?”

En af tendenserne, som Anne Scott ser er, at vi går fra indholdskommunikation mod signalkommunikation, også kendt som fatisk kommunikation. Formålet er med denne type kommunikation er at etablere, opretholde eller udvide sit netværk eller forbindelser.

 

Derudover fremlagde Anne Scott Sørensen en række genrebestemte konventioner, som går igen ved sociale medier: (her tror jeg især fokus har været på Facebook i undersøgelserne)

  • Upassende tale (in/proper)
  • Foretrukket vs forhindret tale/historier (prefered vs prohibited)
  • Tabu (foreclosure)
  • Hadefuld tale (excitable speech)

Det kommunikative paradoks på Facebook

Sociale medier har ikke en bestemt funktion endnu, som fx e-mailen. Alle er optagede af de sociale medier, men det er egentlig mest “passtime og small-talk”, i de flestes optik. Jeg har lidt på fornemmelsen, at dette er en konklusion med ældre dato, og jeg er ret sikker på, at det også handler om hvem der nu engang har deltaget i undersøgelsen, og hvilke sociale medier de ellers er aktive på.

 

På Facebook ser vi en delvis suspendering af de offentlige spilleregler der normalt kendetegner interpersonel kommunikation, fx turtagning og den sekventielle opbygning af kommunikationen. Dette ser vi også umiddelbart på andre sociale medier.

 

Moralsk økonomi på FB

Derudover ser vi også nogle vedtagede normer på facebook indenfor emnerne passende tale og overdeling. sygdom, sorg, svigt. Krop og seksualitet. Partipolitik og forfølgelse af faglige sociale mål. Her er det en hår fin grænse, og der er en grænse mellem hvad og hvor meget der er legitimt at dele.

 

Netop denne del er interessant i forhold til debatterne vi ser rullet ud omkring sprogbrugen og censur debatterne, hvor medier som DR nu er gået hårdt til værks mod fx anstødeligt sprogbrug på Facebook i kommentarfelterne. Vi ser en form for skred i hvad der er moralsk i orden. Dette kan være fordi medier for eksempel ikke har været gode nok til at censurere, og er gode til at slå ned på, når politikerne har gjort det, og kaldt det censur.

 

Jesper Tække (Aarhus Universitet) – Facebooks kommunikative rum og evolutionen af adækvate normer

Mest interessante pointer: Det er interessant med de pointer Jesper fremsatte, og jeg er helt sikker på, at Facebook har et problem i, at vi ikke altid ved hvor vores statusopdateringer ryger hen, og for den sags skyld til hvem.

 

For det ER svært at forudsige algoritmen, da den i øvrigt også hele tiden bliver ændret på, og Facebook siger de ændrer på algoritmen, så vi f.eks. skulle se mere fra venner i vores News Feed .

 

Men hvad betyder det i virkeligheden, når man siger at man ændrer den, og hvem ved om det passer? Facebook kunne godt være lidt mere transparente overfor den almene bruger – Selvom majoriteten nok egentlig er skide ligeglade.

 

Facebook forsinker udviklingen af adækvate normer på mediet

Jesper Tække ville gerne udfordre lidt, og derfor satte han følgende sætning frem, som jeg finder interessant, og langt hen af vejen godt kan følge:

 

Facebooks funktionelle arkitektur er udtryk for en kommercialisering af vores kommunikative infrastruktur. Facebook ser ud til at gøre informations- og interaktionssituationerne de digitale medier giver unødig uklare og derved forsinker selskabet udviklingen af adækvate normer.

 

Netop det ovenstående uddybede han i de følgende punkter under overskriften ”Facebook og social ambivalens:”

  1. Uklart hvor langt ens opdateringer kommer ud i tid og rum
  2. Uklart hvad der kommer i venners News Feed – Falsk bevidsthed om at alle ser det
  3. Det giver uklarhed at Facebook ikke er et fællesskab – Adfærdskodeks, det er et netværk, ikke et fælleskab (falsk bevidsthed om et fællesskab)
  4. Det er uklart om og hvornår man skal filtrere, eller selv bliver det (Forskellig adgang til forskellige ting, fx blokering og unfriend)
  5. Det giver uklarhed at FB er et kvasi-massemedie (Pludselig må der ikke være nøgenhed, men gerne blod fx)
  6. Det er uklart hvor meget man skal være på FB (Hvad forventer folk, og hvordan skal man bruge det offline)

 

Det er interessant med de pointer Jesper fremsatte, og jeg er helt sikker på, at Facebook har et problem i, at vi ikke altid ved hvor vores statusopdateringer ryger hen, og for den sags skyld til hvem.

 

Jakob Linaa Jensen – Facebook og konstruktionen af det medierede selv (Aarhus Universitet)

 

Mest interessante pointer: En af Jakobs mest interessante pointer var hvordan vennebegrebet på Facebook rent faktisk er med til at begrænse mediets egen udvikling, og giver det en moralsk spændetrøje.

 

Jakob Linaa Jensen og Anne Scott Sørensen har lavet dybdegående undersøgelser af en række af danskeres brug af Facebook, og har fået adgang til deres brug af mediet, på nær privat beskeder.

 

Det interessante i Jakob Linaas oplæg var skelnen mellem offentlig og privat rum, et område der af mange studerende, inklusive undertegnede, er blevet afdækket via de følgende to 2 teoretikere:

  • Goffman: front og backstage
  • Meyrowitz: middle stage

Der kom et interessant aspekt på bordet, som Linaa typisk efterlyser fra netop studerende. Der mangler en tilføjelse af, hvordan forskellene på hvad der er privat og offentlig bliver forhandlet på plads.

 

Vennebegrebet på Facebook

Facebooks vennebegreb er langt anderledes, end det vi antager som ”venner” ude i offline verden. Vi skelner begge steder mellem stærke og svage bånd, og især på Facebook gør man det, da vi ikke har 400-500 personer i vores liv som vi kalder venner.

 

Derfor har de fleste også droppet at gruppere deres Facebook-venner, og Linaa operer derfor med begrebet ”one-size” fits all. Men denne gruppering kan være farlig for mediets udvikling, og hvad vi har lyst til at dele der. Det giver en moralsk spændetrøje.

 

En interessant problemstilling der bliver rejst, desværre nåede der ikke at blive gået I dybden med denne.

Læs med i anden del af indlægget fra symposiet om sprogbrugen i digitale medier.

Skriv et svar