Hvad har en papkasse og google med virtual reality at gøre?

Virtual reality blev spået en stor fremtid i de tidlige 90’ere – Men der skulle gå over 20 år før vi for alvor er kommet dertil, hvor der sker noget. 2016 kan blive året, hvor vi finder ud af, om det er hot eller not. Jeg har desværre ikke penge at kaste efter de helt dyre sæt, så jeg har prøvet med Google Cardboard.

 

Et af 90’ernes buzzwords er tilbage – Virtual reality

 

Tilbage i de sene 90’ere, start 00’ere erindrer jeg at jeg stod i det, som vist nok hed Elektronik World i Tilst i Aarhus, og så på nogle større drenge der havde nogle hjelme på. Der var bygget en boksering rundt om drengene, og de havde begge en stor sort hjelm på, hvor der stak en ledning ud af.

Jeg fik dengang at vide, at så var de store drenge så godt som inde i spillet. Desværre måtte jeg ikke få lov at prøve. Men det jeg overværede var en tidlig version af virtual reality.

Her små 15-20 år senere skulle jeg så endelig komme til at prøve virtual reality, eller i hvert fald noget som er tæt på. Min kollega og jeg blev enige om, at nu var det på tide at få nye gadgets, så vi bestilte hver en Virtual reality brille. Nærmere bestemt en version af Google Cardboard.

 

Virtual reality er for alle

Google Cardboard er virtual reality til os alle sammen. Uanset om man har hurtige nye computere, eller bare en smartphone – Det kræver ikke at du tømmer muldvarpeskindet.
Det er nemlig et stykke pap, der er foldet som en kasse, som navnet også antyder. Her kan man placere sin mobil – og så har du et VR-headset.

Open source papkasse

Specifikationerne for brillen er ”open source”, så alle kan hente tegningerne, og gå i gang med selv at producere og sælge en brille, hvilket rigtig mange har gjort. Selv har jeg købt en ganske billig og anonym version i sort på en dansk webshop, men der findes også mere anvancerede og dyrere modeller.

 

Besøg hele verden fra din stue

For at vise mulighederne med VR har Google produceret app’en Google Cardboard, der findes til både iOS og Android.

App’en rummer et væld af demonstrationer, som man kan navigere mellem vha bevægelse af hovedet, og den indbyggede knap. Demoerne rummer bl.a. en virtuel turguide til nogle af klodens helt fantastiske monumenter som Eifel tårnet i Paris, Coloseum i  Rom, Venedig, Tokyo og yderst fascinerende – Great Barrier Rief.

Der findes allerede en lang liste af apps til Google Cardboard, både til iOS og android

effel

Virtual reality og video er fedt!

Der hvor det bliver rigtig fedt med de her VR headsets er video. Youtube giver mulighed for at se 360 graders video, og med et VR-headset bliver det endnu vildere at se de her videoer. Jeg har bl.a. set en video fra mythbusters med hajer. Hvilket er ret skræmmende, når de er hele vejen rundt om en!
Og så har PSG lavet en lille video fra en af deres kampe. Jeg er ikke helt imponeret over deres sammenklipning, men lad nu det ligge – Den dag vi får fodboldkampe på denne måde bliver det fantastisk.

 

Søsyge og hovedpine er en bivirkning ved virtual reality

Efter lidt tid med Google Cardboard bliver man dog desværre lettere dårlig. Selvom jeg er relativt søstærk, så kan jeg godt mærke det, når jeg har drejet lidt for hurtigt rundt hjemme i stuen. Når det er sagt, så handler det om tilvænning, og jeg mærker det mindre og mindre når jeg har brugt det.

 

Selvom det naturligvis sætter en lille begrænsning for alt det sjov, som man kan have med Google Cardboard. Som jeg ser Google cardboard, så skal det ikke ses som et godt alterntativ til de dyre løsninger med Oculus Rift og de andre dyre produkter på markedet. Det skal snarere ses som en mulighed, for udviklere til at komme i gang med apps til virtual reality.

 

Virtual reality til leg og læring

Jeg ser frem til den dag, hvor VR for alvor kommer ind i stuen, og kan skabe de vilde spiloplevelser, og tilskynde læring vha. spil. Vi kan udforske verden på helt nye måder, og måske kan det endda hjælpe med træning indenfor medicinal industrien og andre brancher – Prototyping er allerede blevet til pretotyping med virtual reality


Under alle omstændigheder, så kan vi alle prøve virtual reality, så længe vi har en smart phone – Du kan se mange forskellige kreative udformninger af Google Cardboard her, og du kan skam også købe dem.

In

Leave a Reply

%d bloggers like this: