Trello – Væk med de mange Postits på bordet

Du kender det nok allerede – Dit bord flyder over med post-its, og dit whiteboard er fyldt op med noter, der ikke liige skal slettes – Rod og kaos – Og chefen har jo også allerede bedt dig om at få ryddet lidt op på bordet.

Det er her Trello kommer ind i billedet. Det er gratis, fleksibelt og ganske simpelt.

 

Trello er visuel projektstyring

Trello er mere visuel og enkelt end et Excel-ark, og det kan bruges på både desktop, tablet og smartphone.

Trello er reelt set digitale Post It notes på et whiteboard, men med mange muligheder, og limen forsvinder aldrig fra bagsiden af den gule lap.

Trello løser problemet med blandede lister og rod

Trello giver dig mulighed for at lave Board. Det kan fx være et board til hver enkelt projekt. Jeg har for tiden 3 store projekter, som hver især er nødt til at køre med hver deres board, i stedet for en stor to-do liste. I hvert Board (Fx Landingpage) kan du oprette lister (fx Sprints, Backlogs mm.)

I hver enkel liste kan du oprette cards (dine post-its) Hver enkelt card kan så indeholde:

  • Kommentarer
  • Noter
  • Due-dates
  • Checklister
  • Vedhæftede filer
  • Links
  • Tildelte team-members

Jeg arbejder for tiden kun selv med mine Trello Boards. Det ødelægger selvfølgelig lidt dynamikken når jeg ikke har team-medlemmer på mine Trello boards. Til gengæld slipper jeg for, at fylde hele min tavle med planlægning, og mit skrivebord har plads (Desværre er jeg ikke helt fri for post-its)


Der er fri leg med Trello

Trello fungerer som mit projektstyringsværktøj, to-do-liste, ide- og inspirationskatalog, så det hele ikke forsvinder for mig, enten i skraldespanden, eller i en eller anden mappe på computeren.

agilt-board-1

Jeg har selv valgt at benytte dette simple agile board som inspiration for opbygningen af mine projektboards, dog med lidt tilpasning i forhold til de enkelte projekter.

Trello er mere end Scrum og IT

Generelt er det kun din fantasi der kan sætter grænser for, hvordan du kan bruge Trello til at organisere dig, så det er bare med at komme i gang. Du kan jo starte med at finde lidt mere inspiration her. Før jeg fik mit nye arbejde brugte jeg Trello under min jobsøgningsproces, hvilket gav struktur og gjorde det lidt lettere at holde styr på, hvem der havde fået ansøgninger, og om jeg skulle følge op på noget. Derudover bruger jeg stadig Trello til at holde styr på indhold til bloggen – Der desværre bliver negligeret for meget for tiden.

Integrer Trello med dine favorit værktøjer

Som de fleste andre SaaS-teknologier tilbyder Trello et åbent API, og muligheden for integration med populære værktøjer som Google Drive og Slack, som jeg tidligere har skrevet om. 

 

Har du prøvet Trello? Og hvilke integrationer bør man lave med Trello?

Trello gør sig i øvrigt perfekt sammen med Slack, der kan styrke den interne kommunikation og samarbejdet i organisationen.

Skriv et svar