Hvornår gør vores digitale kampagner det godt nok?

De fleste af os er nok i gang med at arbejde med næste års KPI’er og målepunkter. Og det har fået mig til at reflektere lidt.

Du ved nogenlunde, hvornår din kampagne, dit Facebook-opslag eller din artikel var en succes. Men ved vi hvorfor vi måler på det? Og hvad vi måler for? Vi kan i hvert fald måle vores succes på mange måder.

Vi måler på effektiviten af vores indsats i leads der generer salg og andre monetære værdier. Men er det den endegyldige sandhed for, hvornår vi som virksomhed og marketing-medarbejdere har gjort det godt nok?

Men kan vi så måle på andre KPI’er?

Lad os tage kundetilfredshed er der jo i forvejen mange virksomeder der måler på i en eller anden form, det kan være Trustpilot, dyre brancheundersøgelser mm. Men det tal skal vi jo omsætte til noget vi kan udvikle organisationen med. Jeg har tidligere skrevet om, hvordan du kan bruge Trustpilot-anmeldelser til at forbedre din service.

Hvis vi ikke retter op på noget med alle vores målinger, så kunne vi jo lige så godt lade være?

 

Men inden vi KPI’er os ihjel, bør vi spørge:

  • Hvad forventer kunderne af os
  • Hjælper vi vores kunder med at få deres formål opfyldt?
  • Får vi feedback som vi kan bruge til noget?
  • Hvornår er vi egentlig succesfulde?

 

Det var bare et par tanker, som jeg måtte ud med. God arbejdslyst med dine mål for 2017 🙂

Skriv et svar