Google analytics – hvad jeg godt ville have lært da jeg startede.

Jeg har overvejet at påbegynde en mindre serie om Google analytics baseret på mine egne erfaringer. Efter jeg modtog dette Tweet blev jeg enig med mig selv om, at det var en god idé.

Der er sådan set masser af ressourcer om hvordan man skal gøre, og hvad man ikke skal. Jeg linker undervejs i min artikel til de guides jeg selv har haft glæde af.

Hvor skal vi begynde?

Da jeg startede med at fedte rundt med WordPress i 2012 havde jeg absolut ingen anelse om hvad jeg lavede. Jeg ville rigtig gerne have nogle besøgende til at læse det jeg lavede.  Jeg var overbevist om, at jeg havde en masse læsere – Not right. For jeg kiggede i Jetpacks WordPress stats. Jeg synes jeg havde fine tal.

jetpack analytics
Et udpluk fra Jetpack WordPress analytics

Start med at lære lidt om Analytics og sæt det op

Jeg begyndte at læse lidt om Google Analytics, for det lød jo spændende. Hvad jeg ville have ønsket jeg fandt dengang var Google analytics eget Academy. Google står selv bag, og de ved nok hvad se så taler om – Før du går i gang skal du have sat din konto op, og koden på plads på dit site.

Google udbyder selv et gratis online kursus i deres Analytics - Og jeg vil klart anbefale at du starter her
Google udbyder selv et gratis online kursus i deres Analytics – Og jeg vil klart anbefale at du starter her

Du skal selvfølgelig have sat din Google Analytics kode op, og det kan Google også hjælpe med. Hvis du som jeg bruger WordPress, så skal du egentlig bare have Yoasts SEO plugin sat op, og din GA sporings-ID parat. Det er også et plugin jeg ville ønske jeg havde kendt fra start.

Er dine data præcise?

Så da jeg havde min Google analyticskode på plads var jeg all up and running. Troede jeg. For nu kom der jo data ind. Men hov. Der var jo færre besøgende end før, og de så ikke så meget indhold og var der ikke så længe – Hvorfor?

Det du skal vide om Google analytics er, at den kan give dig flere data end du nogensinde vil forstå, eller få brug for på dit ene website. Du kan måle og se på tal i en uendelighed. Det kommer du bare ikke noglen vegne med.

Du skal som det første sikre dig, at du får opsat filtervisninger af dine data, så du ikke registrerer dig selv og di – Ellers får du talt dig selv, og måske dine kollegaer med i din trafik – Og tro mig. Dine kollegaer har en anderledes brug af siden end dine kunder har. Du skal sikre dig, at du har minimum 2 visninger.

  1. rå-data
  2. Masterview
  3. (Test data, jeg bruger den ikke på mit personlige site)

views

Har du dine visninger på plads, og har du filtreret spambesøg fra? Hvis nej, så se at få det på plads, for de visninger er heller ikke reele, og du skal ikke besøge deres sider. Det er spambots fra udlandet, og de er kun ude på at vække din nysgerrighed.

Hvad måler du dit website på?

Nu har du basis på plads, og så kan vi grave ned i dine data. Men hvad skal vi kigge på?

I næste indlæg graver jeg ned i hvad du som det første bør kigge på I Google Analytics for at blive fortrolig med værktøjet.

Derefter skal vi kigge på hvordan du får opsat KPI’er, mål og værdier på dit website, så du kan støtte om din strategi.

3 thoughts on “Google analytics – hvad jeg godt ville have lært da jeg startede.

Skriv et svar