Facebook Shitstorme kommer og går – ligesom en rigtig storm

For ikke så længe siden var jeg forbi Kommunikationsforum i shitstormens tegn. En rigtig interessant dag. Lige for tiden er det noget jeg arbejder med at få styr på i forhold til mit arbejde, og derfor kommer der lidt af hvad jeg har i hovedet omkring emnet.

Grundlæggende er der ikke den store forskel på en ”shitstorm” på sociale medier, og en krise i medierne – Basalt set er begge dele en krise på et medie.

Det nye er tilføjelsen af sociale medier. Her er det lettere at ytre sig og sprede budskaber. Og det får tingene til at se voldsommere ud, da alle pludselig kan komme til orde – Et grundlæggende element på sociale medier.


Den ekstra dimension, som de sociale medier kommer til at få for kriser er altså den virale effekt. Kriserne kan både starte her, men de kan også eskaleres. Her kan vi tage fat i den klassiske konflikttrappe, der beskriver hvordan kriser eskalerer.

 

Virksomheder i krise er en gammel traver

 

Før i tiden snakkede vi bare om virksomhedernes kriser i skurvognene, kantinerne og sportsklubberne, hvilket vi stadig gør, nu er det bare typisk med fortegnet shitstorm, og den del af emnet som indleder debatten.

 

At vi debatterer shitstorms betyder også ofte, at vi kommer lidt til at glemme substansen i den reele krise eller konflikt, i hvert fald i nogle medier, der har mere travlt med at lave overskrifter om shitstorms, ned sagens substans.

 

Hvornår er der tale om en shitstorm?

 

Vi ser efterhånden en tendens til, at 10 personer der øffer på en Facebook side bliver talt op til en shitstorm (Hvem sagde SoMe den hårde kerne-grupperne? 😉 )

 

Visse medier spekulerer efterhånden i det. Hvis de ser en god vinkel, så har vi en historie. Vi kan være sikre på, at hvis medierne først går i gang, så er der større chance for at der bliver pustet til gløderne. Shitstorms indeholder ofte den perfekte konflikt – Davids kamp mod Goliat.

 

Kommer en shitstorm fordi vi er på Facebook?

Nej, tag du bare sølvpapirshatten af.

De sidste par års shitstorms har vist, at det ikke er pga. tilstedeværelsen, at en shitstorm opstår.  En krise på Facebook opstår, fordi der et andet sted i virksomheden er et problem. Kritikken opstår hvor brugerne er – Derfor er Trustpilot naturligvis vigtig i forhold til dit digitale omdømme. Alene med en synlig tilstedeværelse, hvor du besvarer kritik, kan du tage trykket af defleste personer, som vil rante mod dig, eller din virksomhed.

 

Shitstorms består af et problem der er på vej til, eller allerede er eskaleret til en krise. Krisen vil oftest have sit afsæt i et problem der ligger i spændet mellem legalitet og legitimitet. Hvad må vi ifølge loven, og hvad mener andre er rimeligt.

 

Aristoteles retoriske dyder og shitstorms

Vi kan næsten trække Aristoteles’ gode gamle retoriske dyder frem og folde ud – etos, patos og logos, og anvende dem på den enkelte shitstorms oprindelige natur, hvad er det der appelerer til brugerne, følelserne, moralen, eller hvad der vil være helt almindelig logik. Hvis vi anlægger disse 3 appelformer, kan vi også finde ud af, hvilken strategi vi selv skal lægge for dagen i vores håndtering af sagen.

En shitstorm kan gøre ondt, men har sjældent betydning

Det diskuteres til stadighed om Jensens Bøfhus sagen endte med at koste penge på bundlinjen. Der er mig bekendt ikke nogle shitstorms, der har betydet en konkurs. Det må gøre ondt mens det står på, men mon ikke vi overlever når vi kommer ud på den anden side? Jeg har ikke selv prøvet at måtte håndtere en shitstorm endnu, men at arbejde aktivt med at afværge og spotte den, er en vigtig opgave for en community manager.

Jeg vil rigtig gerne høre hvis du har håndteret en shitstorm, eller hvad din strategi er på området?

Skriv et svar