Du kan ikke bruge dine Facebook og Google analytics data til noget

Ja okay. Det var måske lidt clickbait agtigt, hvilket jeg nok kommer til at se i Google Analytics. Men min pointe er ret klar, vi skal til at forholde os lidt mere kritisk til vores  marketing data fra Facebook og Google. Hvis du bruger dataene til at evaluere ud fra, så hæng på og læs med

Sidste efter år var Facebook ude og fortælle, at de havde nogle fejl i deres afrapportering af engagement. Og før det også fejl i deres data for video views.

Måske er du i bund og grund ligeglad med det – det giver måske et lille udsving på 3-4 sekunder i din view-time. Så det har jo ikke en betydning?

Nok ikke lige her og nu. Men i en verden hvor vi mere og mere måler og vejer vores marketing og kommunikation via kvantitative data, da har det en væsentlig betydning. Men hvis du tilrettelægger din digitale marketing ud fra data betyder det jo pludselig noget, med en ændring i måden reach opgøres på, eller en decideret upræcis og unuanceret måde at opgøre video views.

Kan vi stole på vores marketing data?

Vi stoler desværre ret blindt på de data vi får leveret af dem der iøvrigt lever af, at vi køber annoncer hos dem, og benytter deres produkter. Det gælder både Facebook og Google – Og nu skal du ikke misforstå mig. Jeg ser et enormt potentiale hos begge udbydere, og deres værktøjer kan virkelig give nogle fede indsigter.

Men det er simpelthen nødvendigt at vi af og til stikker en finger i jorden, går vores setup og data igennem, og bruger vores sunde fornuft i forhold til dem.

Det betyder også, at vi ikke bare kan vurdere en kampagnes perforamnce ud fra reach, pageviews, likes eller video views.

Kunstigt oppustede tal

Nu siger jeg ikke at tallene for din seneste kampagne er direkte forkerte, men tænk lige over det. Dem der leverer performance tal til dig, lever også af at du benytter deres platforme til annoncering. Så når vi vurderer hvad der har været en succesfuld “viral” kampagne, så kigger vi på videoviews, likes og reach –  målepunkter du kan købe dig til bliver højere. Det er et emne der af og til dukker op, når det kommer til uddelinger af diverse branche-awards.

Vi skal være mere kritiske overfor data

Hvis vi tager beslutninger og evaluerer ud fra data så skal vi simpelthen til at være mere kritiske. Jeg er ret overbevidst om, at de fleste der underviser i videnskabelig metode og statistik ville dumpe os på stedet, hvis vi uddrog direkte konklusioner og tog beslutninger oven på de data vi får fra de digitale platforme. Vi har ingen jordisk chance for at vide om de data vi har er retvisende. Og hvornår har du i øvrigt sidst overvejet om dine Google Analytics data var retvisende?

Så nu kan jeg ikke bruge mine data?

Selvfølgelig kan du det, for de giver en god indikation i forhold til dit arbejde, og de kan pege dig i retning af nogle tendenser og trends du kan arbejde ud fra. Vi skal bare huske det mystiske kemikalie X, der slet ikke er så mystisk. For det hedder nemlig kontekst. Du skal vide hvad der er før dine data, rundt om dem, og naturligvis efter dem.

Min pointe er sådan set bare, at vi skal til at tænke godt og grundigt over hvordan vi læser vores data, og derudfra tager beslutninger.

Det var så min rant over det her emne. Jeg måtte ud med det, for jeg har gået med det noget tid, og nu fandt jeg lidt tid til at få det ud. Jeg elsker selv at dykke ned i Google Analytics data, og bliver mere og mere imponeret hver gang jeg har begravet mig i tallene. Men jeg mener, at vi er nødt til at putte lidt god gammeldags humanistisk tænkning ind over de tørre tal.

Få mere inspiration og viden om Google Analytics og UX direkte i din indbakke

[wysija_form id=”1″]

Leave a Reply

%d bloggers like this: