Dynamisk model for digitalisering og forandringsledelse

Mangt og meget er efterhånden sagt og skrevet om, hvordan man skal behandle forandringer i forskellige organisationer. Der er dog endnu ikke kommet en decideret model, der kan tage højde for vor tids mere komplekse og hastigt udviklende verden.  Det er i realiteten hvad mit speciale omhandler. Men hvad så?

HUSK at du kan læse hele mit speciale lige her

 

 

Jo, for det første finder jeg den anvendelse vi har af modeller for forandringsledelse i dag, alt for statiske. Det er værktøjer som er rigtig gode i en planlægningsfase, og de bevæger sig typisk fra A –> B.

 

Problemet er bare, at modeller som Lewins 3-trinsmodel og Kotters 8-trinsmodel ikke rummer alle de uforudsete ting undervejs. Modellerne går efter den følgende struktur

 

  1. Planlægning
  2. Implementering

I denne fase bliver det helt store problem så altid når man skal lave det Kotter kalder ”Den styrende koalition”. For hvem skal med i den styrende koalition?

 

Vi skal have en leder fra IT, måske en tekniker. Så skal vi lige have en repræsentant fra hver afdeling, og så skal vi måske have en konsulent og en projektleder. Derudover skal sådan et projekt måske have mindre arbejdsgrupper med flere interessenter ind over, og pludselig vokser den styrende koalition til en stor, og uoverskuelig størrelse, hele vejen gennem planlægningsfasen.

 

Derimod kan udviklingen af systemerne og teknologien nemt klares med en mere agil metode, hvor man bygger enkelt dele af projektet løbende, som det passer ind, allerede her ser vi forskellige måder at arbejde på.

 

I og med, at det er organisationer der skal ændres, er det også ensbetydende med, at er mennesker som skal ændres. Her har vi så Appreciative Inquiry, der har fokus på dette og det positive, der skal være kerne i forandringen, og med dens 4D cyklus.

 

3 overordnede aspekter af forandring og digitalisering

Men hvordan ser en dynamisk forandringsmodel ud for digitaliseringsprojekter i offentligt regi?

 

Det er reelt set hvad jeg vil svare på i mit speciale. Indtil nu er jeg kommet frem til at en sådan model skal rumme 3 overordnede aspekter:

 

  1. Omverden
  2. Teknologi
  3. Mennesker (Dette er også organisationen)

Det vil sige, at modellen skal have sig disse tanker for øje, i relation til forandringerne.

overordnet-model-for-forandring

Omverden (Politiske beslutnings modeller)

Omverden dækker over nogle helt centrale elementer, og især politik er et stort aspekt her. Men der er også elementer, som hedder lovgivning og økonomi. Den politiske scene kan lynhurtigt gå ind og diktere, og bestemme hvordan et digitaliseringsprojekt skal køre, hvis det f.eks. ikke kører som det skal.

Vi kan kigge på Amanda sagen og rejsekortet, i visse tilfælde peger pilen videre på teknologi, mens den andre gange vil pege tilbage på mennesker.

 

Teknologi (Rationelle beslutningsmodeller)

Teknologi omhandler naturligvis aspektet, hvor der designes og gennemtænkes et system, og naturligvis bygges. Men det omhandler samtidig også, om det er fremtidssikret (rejsekortet), og om det overhovedet er bygget til slutbrugerens forventninger, som naturligvis peger tilbage til facetten omverden, eller mennesker.

 

Mennesker (Anarkistiske beslutningsmodeller)

Denne facet omhandler de menneskelige aspekter i forbindelse med forandringen. Her er det således organisationen man kigger på, i og med, at den består af mennesker, der interagerer med hinanden, og således opretholder organisationen (Hvis i ser på det i et social konstruktivistisk syn.) Her kan nogle mennesker føle sig truet på deres arbejde, og på deres kunnen.
Men facetten kan også tage fat i borgeren, hvis der f.eks. er tale om offentlig selvbetjening, eller et andet system der er indført (rejsekortet), som ellers skulle lette borgerens hverdag.

 

De 3 overordnede aspekter kan, og skal naturligvis uddybes. Spørgsmålet er i hvor stor en grad de skal.

 

En diamant lignende model

forandringsmodel-diamant

Indtil nu har jeg overvejet at arbejde med følgende punkter, i en sådan model. Spørgsmålet er så, om de skal sættes i relation til hinanden, og hvordan – Til tider er det variabler der er uafhængige, mens de i andre projekter er gensidigt afhængige af hinanden:

 

  • Digitaliseringsfelt
  • Økonomi
  • Ressourcer (projektstyring)
  • Politik
  • Teknologisk udvikling
  • Platform
  • Borgere
  • Medarbjeder
  • Lovgivning
  • Tid

Centralt i modellen er Organisationen og forandringen naturligvis placeret.

 

Digitalisering er et stort forandringsprojekt

Dette er mine første og grundlæggende tanker for, hvordan en sådan forandringsmodel skal bygges op, og således tage hensyn til en lang række faktorer. Det bliver hurtigt tydeligt, at offentlige digitaliseringsprojekter kommer til at fylde, og have langt flere stakeholders og elementer med, end der umiddelbart er til at overskue for en enkelt person. Modellen er måske en simplificering af kompleksiteten, som det offentlige står overfor, og facetterne er måske endda ikke udtømmende.

 

Det er vigtigt at man har sig for øje, at jeg i dette tilfælde rent faktisk ser forandring som kontinuerlige, og reelt set evigt fortsættende, ligesom teknologien fortsætter derud af. Måske var det også hvad vi glemte ved rejsekortet?

 

Hvad er dine tanker om digitalisering og forandringsledelse?

Jeg håber du vil komme med dit bud eller en kommentar på en sådan model. Dette er som sagt første udkast, og jeg er åben over for kommentarer, bidrag etc, enten på mail, ncl@nclaursen.dk, i kommentarerne herunder, eller på min twitter.

Skriv et svar